Et af de største forter var Hochwald og det bruges stadig af militæret.

Erfaringerne fra 1. verdenskrig med de enorme franske tab i forbindelse med slaget om Verdun, gjorde at franskmændene besluttede at opføre en befæstningslinie af langt større omfang, som samtidig var mandskabsbesparende.

Linien går fra den Belgiske grænse til Middelhavet og består af en lang række betonstillioner, samt forter Ouvrage, der kunne bestå af 3-15 mindre bunkere med kanoner eller maskingeværer.
Desuden var der 410 bunkere til infanteriet.

Maginotlinien omfatter 152 bunkere til kanoner og der var ialt 349 kanoner i linien.

Artilleriforterne også kaldet "Gros ouvrages" er de største og havde til opgave at beherske særlig vigtige terrænområder.
Det største fort er "Ouvrage du Hackenberg"

Mellem disse lå Infanterimellemforter "Petit ouvrages", der skulle skabe forbindelse mellem de store forter.
Endelige var der mange "Casemates", der med deres lette hurtigskydende, skulle områder og flanker der ikke kunne nås fra de store og små forter.

Ingen kæde er dog stærkere end det svageste led, og de tyske soldater gik simpelthen rundt om Maginotlinien, ved deres angreb i 1940.

Hovedparten af forterne og betonstillingerne ligger der stadig og medbringer man franske kort i målestokken 1:25.000 eller 1:50.000,udgivet af IGN France, er det relativt nemt at lokalisere dem rundt i terrænet.
Forter der nu fungerer som museer, kan også findes på landkort i målestokken 1:200 000 udgivet af Michelin.

I de senere år er den franske stat begyndt at forsegle døre og åbninger for at forhindre ulykker og undgå at folk farer vild i de lange gange.

Maginotlinien består af:

• 44 Artillerifort
• 62 infanteriforter
• 365 enkelte større bunkere
• 17 kraftige observationsbunkere

Bestod af 6 til 8 kampenheder, hver med sit hæve/sænk kanontårn , eller tårn til maskingeværer.
Derudover var der observationsbunkere med panserkupler.
Bunkerne var forbundet med hinanden gennem lange tunneler.
De underjordiske gange var fra 3 til 6 kilometer lange, og lå 20 – 30 meters nede i undergrunden..
I gangene kørte der små elektriske tog med en sporvidde på 60 cm.

Centrum for det hele var en stor underjordisk bunker med beboelsesområder, ammunitionsmagasiner, sygehus og maskincentral. Ofte var der 2 indgang, en for mandskabet og en anden indgang til forsyninger om ammunition.

Disse indgangsbunkere lå ofte 1-3 kilometer bag de andre bunkere.

I de store forter var der mellem 500 – 1000 soldater.
Et omfattende ventilationsanlæg med filterenheder forsynede fortet med frisk luft..

På samme måde var alle fortets dele forbundet gennem et omfattende telefonsystem.
Afstanden mellem de store forter var fra 3-6 kilometer, så det enkelte fort kunne beskyde nabofortet,såfremt fremmede soldater var trængt ind i området..

Hele fortområdet var omgivet af pigtråd, panserspærringer og dybe pansergrave.
I fredstid opholdt mandskabet sig i en kaserneområde længere tilbage i området.

Bestod ofte af 2-4 bunkere med hver sit maskingevær i et hæve/sænketårn.
Infanteriforterne var som regel placeret mellem artilleriforterne.
Bemandingen var 100 – 200 soldater.

Observationsbunkerne

Var placeret på strategiske og højtplacerede steder og fungerede som fæstningens øjne og ører.
Væggene var op til 3,5 tykke og det eneste man kunne se var panserkuplerne.

De to største forter i Maginotlinien.

De to største forter i Maginotlinien er: Hackenberg og Hochwald.
De dybeste dele af Hackenberg ligger 96 meter under overfladen og med trappe kræver det 515 trappetrin..
Længden på de underjordiske tunneler er 10 km., heraf er de 3,2 forsynet med en smalsporet jernbane.

Hackenberg består af 8 artilleribunkere, 7 infanteribunkere med maskingeværer. 2 observationsblokke og 2 indgange til henholdsvis ammunition og mandskab.