blev bygget af Tyskland i perioden fra 1916 til afslutningen på 1. verdenskrig i 1918, for at imødegå en evt. engelsk landgang i Jylland.
Stillingen der med næsten 900 betonalæg, endte med at blive en af Europas stærkeste fæstninger.
Efter 1920 hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark, blev mange af bunkerne sprængt, men stadigvæk kan man rundt omkring i terrænet se intakte bunkere og stillinger
På amtets webside findes der en oversigt over anlæg som kan besøges.
Det er bunkers til beskydning af fjenden fra siden.
Flankeringsbunkerne i Sikringsstilling Nord bestod ofte af et normalt mandskabsrum og et skytsrum.
Der var planlagt opstillet 38 stk. 37 mm revolverkanoner, der var et udsædvanligt kraftigt våben med en skudhastighed på op til 40 granater i minuttet og en skudvidde på ca. 3000
I baggrunden ses en obervartinsbunker
Observatøren i observationsbunkeren var som hovedregel udstyret med et kraftigt stereoskopisk artilleriperiskop. Periskopet forstørrede op til 20 gange og den stereoskopiske opbygning af periskopet muliggjorde at observatøren tydeligt kunne se dybde i kikkertbilledet. Det var vigtigt for at kunne dirigere ilden fra artilleribatterierne via telefonforbindelsen til batteriet.
Syd for havnen i Årøsund anlagde man et kystbatteri med 4 stk 10,5 cm kanoner og tilhørende bunkere, der både rummede kommandostation, mandskabsrum og ammunition. Kommandostationen er den nordlige del, der vender ind mod Årøsund by. Mod havet ligger observationsrummet, hvor 4 smalle åbninger i øjenhøjde gav udsyn over sejlrenden. De to mindre rum i bunkeren har formodentlig været radiorum og opholdrum
Som en tilbygning til kommandostationen ligger mandskabsrummene, bygget over tre hvælv. Her har soldaterne, der skulle afløse dem, der var på vagt, tilbragt ventetiden. Kanonerne 2 på hver side af kommandostationen, stod på 4 betonbriske, der stadig kan ses. Mellem briskene var der lave volde.
Formålet med kystbatteriet var at sikre kontrollen over gennemsejlingen og at beskytte minefelterne i farvandet mellem Årøsund og Ærø.
