Tirpitz-stillingen
Den tyske marine ønskede i 1943 at få opstillet et svært batteri i Esbjerg-området. På dette tidspunkt i krigen anså man kysten omkring og nord for Esbjerg som specielt udsat og ønskede derfor at få en 38 cm batteri placeret, så det kunne dække indsejlingen til Esbjerg.

I sine kystbatterier anvendte marinen ofte skibskanoner. De kunne enten være fremstillet til formålet eller stamme fra skibe, der var taget som krigsbytte.

Stillingen skulle bestå af de fire kanoner indbygget i to dobbelttårne, samt tilhørende bunkere.

Kanonerne var oprindelig udviklet til slagskibe af Bismarck-klassen og som noget specielt valgte man at bruge den skibsbaserede kanonlavet og det oprindelige ammunitionstransportsystem.
De fire kanonrør vejede hver 111 tons og havde en længde på 20 m. Skytset var fremstillet af Krupp i Essen i 1943

I mange år i Esbjerg gik rygterne at der var tale om reservekanoner til slagskibet Tirpitz. Man laver ikke reservekanoner, med en pris pr. tvillingetårn på 8 millioner Reichmark

Skulle de blive slidt op, normalt efter 250 skud. Skifter man inderløbet med rifling, der er opbygget i sekmenter, de ses ligge udenfor Tirpitz i Blåvand.

Tvillingetårnene der skulle have været monteret, er oprindelig produceret til ombygningen af slagskibet Gneisenau, der fik en hård medfart under et luftangreb.

Gneisenau´s ombygning blev opgivet og hun endte som blokskib ud for Gotenhafen ”Stettin” i Polen.

Der blev produceret 4 stk. komplette tårne, 2 til Oksby, Vogelnest. 1 stk. til Frankrig og 1 stk. til holland, som en del af kystforsvarret. Disse anlæg blev heller aldrig færdige.

Med overladning og projektilvægt på 495 kg blev der opnået en udgangshastighed på 1050 m/sek. og en rækkevidde på 55 km.

Byggeriet startede i august 1944 og det var planen at det samlede kompleks skulle stå færdigt i efteråret 1945, men inden anlæggelsen overhovedet kom i gang, havde de allierede invaderet Nordfrankrig.

Alligevel fortsatte byggeriet indtil den tyske kapitulation i maj 1945.

Kanonstillingen der aldrig blev bygget færdig
Den lukkede bunker nord for museumsbunkeren

Kun selve kanonbunkerne var blevet delvist færdige ,mens de øvrige tilhørende bunkere aldrig blev påbegyndt.
De 2 store kanonbunkere er af typen S 561, hvor S står for svært batteri. Der er anvendt ca.6000 m3 beton.

Batteriet blev således aldrig bygget færdig. Kanonerne og andre dele til batteriet var placeret på Guldager station nord for Esbjerg.
Broerne over Varde å var for svage til at bære vægten. Derfor kom de aldrig. videre.I årene 1951-52 blev de skåret op i Guldager og solgt som skrot.
Der var eller blevet anlagt et sidespor til Varde-Nr. Nebelbanen fra Oksbøl til Oksby

Tirpitz-stillingen er nu et velbesøgt museum, beliggende i den ene af de to enorme betonbunkere. De øvrige planlagte bunkere i området blev iøvrigt aldrig bygget.

Det ene kanonrør fra Tirpitz-stillingen blev bevaret og blev efter krigen sendt til opbevaring i Tøjhusmuseets gård. Her i 2005 blev kanonen så sendt til Hanstholdfæstningen, selvom den aldrig har været tiltænkt Hanstholm.

Vil man se kanoner af samme kaliber, skal man tage til Norge hvor der er bevaret flere batterier med den størrelse kanoner.
Som f.ex. Batteri Vara, Austråt fort ,der er Gneisenau´s gamle C ” Cæsar” Trippeltårn 28 cm. 11”

S 561
6000 m3 beton
Museumsbunkeren. I forgrunden ses resterne af monteringsplatformen.
Tårn fra kampvogn monteret på bunker, nu udstillet ved museet.

Disse 3 postkort, der kan købes på Tøjhusmuseet, viser den ufærdige kanonstilling, lige efter befrielsen.

Links: http://www.vardemuseum.dk/#Tirpitz-stillingen

Litteratur:
Ebert, Vibeke
Atlantvolden fra Nymindegab til Skallingen, 1992
Kystartilleri i Danmark 1940-45, 2003